Anvendelse af kunstig intelligens (AI)

Virksomheden anvender AI-baserede værktøjer som hjælp til blandt andet udarbejdelse, formulering og kvalitetssikring af e-mails, tekster, grafisk materiale og designs. AI anvendes som et arbejdsredskab, og relevant materiale gennemgås og godkendes som udgangspunkt af en medarbejder, inden det sendes til kunden eller anvendes som en del af en leverance.

Kunden er således fortsat i kontakt med og indgår aftale med virksomheden – ikke med en AI-tjeneste.
Hvor kundens oplysninger eller materiale behandles ved hjælp af AI-værktøjer, sker dette under hensyntagen til gældende regler om databeskyttelse og fortrolighed. AI-genererede forslag og designs kan have ligheder med eksisterende materiale. Medmindre andet er aftalt skriftligt, kan virksomheden derfor ikke garantere, at AI-understøttet materiale er unikt eller kan opnå ophavsretlig, designretlig eller varemærkeretlig beskyttelse.